Fra messe til milepæl: 70 år med Følsgaard og Schlegel
I år markerer en milepæl i dansk-tysk industrihistorie: 70 års partnerskab mellem Hans Følsgaard A/S og Georg Schlegel GmbH. Dette samarbejde, som begyndte blot ni år efter Georg Schlegel grundlagde sin virksomhed i 1945, står som en bastion af innovation, tillid og teknologisk fremskridt.
Grundlæggelsen og væksten
Det hele startede i 1954 på Hannover-messen*, hvor Hans Følsgaard første gang stødte på Georg Schlegel og hans 9 år unge virksomhed. Denne begivenhed lagde grundstenen til et af de længstvarende og mest frugtbare partnerskaber i begge virksomheders historie. Georg Schlegel, som oprindeligt fokuserede på installation, udviklede sig hurtigt og er i dag en førende producent af nødstop, kapslinger, RFID-systemer og andre elektrotekniske løsninger, anerkendt for fantastisk design "Made in Germany".
Hans Følsgaard A/S havde allerede på daværende tidspunkt en del år på bagen, og var ude efter en partner, der kunne levere switches af højeste kvalitet til kunderne på det danske marked. Det viste sig at være et match, og de to virksomheder startede hvad der skulle vise sig at være et meget langtidsholdbart samarbejde op.
Jørgen var med et godt stykke af vejen
Tidligere Direktør for Hans Følsgaard A/S, Jørgen Stenberg, husker tilbage på det lange partnerskab med glæde og taknemmelighed. Med en lang karriere i virksomheden, har Jørgen været vidne til, og en del af, den lange rejse:
”Jeg har selv været med i 35-40 år og glæder mig over det lange og tætte samarbejde vi har haft med Schlegel. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for mange gode år til alle i Schlegel og alt godt i fremtiden.”
Nuværende Direktør, Bent Madsen, og Head of Automation, Søren Madsen, er begge bevidste om betydningen af, at have frontløbende partnere som Schlegel. Med lige dele begejstring for produkterne og for resultaterne der er skabt igennem årene, er planen klar: De næste 70 år starter nu!
Innovation og teknologisk udvikling
Gennem årtierne har partnerskabet været drevet af en fælles forpligtelse til innovation og teknologisk udvikling. Schlegels produkter, kendt for deres exceptionelle design og avancerede teknologi, er blevet mindre, mere modulære og stadig mere digitale.
Hans Følsgaard A/S har ikke blot været en distributør, men en værdifuld samarbejdspartner, der har optimeret produktvalg og implementering af tekniske totalløsninger. Disse løsninger har spillet en vigtig rolle i automatisering af industrien og har gjort applikationer og arbejdspladser sikrere og mere effektive.
En kultur af vidensdeling
Et kerneelement i dette syv årtier lange samarbejde har været en dybdegående vidensdeling og fælles udvikling. Begge virksomheder har haft gavn af gensidig inspiration, hvilket har stimuleret kontinuerlig forbedring og hjulpet med at vedligeholde en position i forkanten af teknologiske fremskridt.
Det gyldne nødstop
Som en anerkendelse af samarbejdets værdi, har Georg Schlegel GmbH for nylig skænket Hans Følsgaard en unik gave: et gyldent nødstop. Dette symboliserer ikke kun sikkerhed og pålidelighed, men også den gyldne standard for partnerskab og innovation som de to virksomheder sammen har sat.
Fremtidsperspektiver
I dag står 3. generation i spidsen for Schlegel GmbH, hvilket lover godt for bevarelsen af den passion og innovation, der har været drivkraft for virksomheden igennem årene. Med fokus på fremtidens fortsætter Hans Følsgaard A/S og Georg Schlegel GmbH med at arbejde tæt sammen og lukrere på hinandens spidskompetencer inden for design og teknik.
Dette 70-års jubilæum er mere end en fejring af fortiden, men også af fremtiden med fortsat samarbejde om de bedste løsninger for vores kunder. Her ser vi frem til mange flere årtier med Schlegel som forretningspartner.