Nu kan enkodere til wiretræk også ’tale’ IO-Link

Wiretræk med enkodere bruges til en bred vifte af applikationer inden for bl.a. lagerstyring og produktion. Nu introduceres enkodere, der kan indsættes direkte i et miljø baseret på den hastigt voksende IO-Link-protokol.

Wiretræksløsninger omsætter populært sagt en længde eller højde til data, der kan vises i et display eller sendes videre til en automationsløsning.  Et godt eksempel er førerløse plukke- og transportsystemer til lagerprocesser. Et andet er data, der viser positionen af teleskoparmen på en kran. Lifte har på samme måde brug for præcise data på højde og position.

Hos Hans Følsgaard A/S har de erfaring med levering af præcise løsninger til wiretræk og samarbejder blandt andet tæt med tyske Kübler om at kombinere det mekaniske wiretræk med enkodere, der kan levere den nødvendige præcision og hastighed til de ønskede applikationer. Som noget nyt fås produkterne også til brug med IO-Link-protokollen.

Derfor er IO-Link på vej frem

IO-Link-protokollen er på vej frem som standard for styring i fremstillingsindustrien, lagerstyring, logistik og andre steder, hvor enkelhed, skalerbarhed og omkostningsbevidsthed vejer tungt. Det er ganske enkelt nemmere at tilføje sensorer og andre enheder i et IO-Link-miljø, og nu bliver det derfor også lettere at bruge wiretræk med enkodere.

Palle Nielsen, Product Engineer, Automation, Hans Følsgaard A/S ser frem til at give kunderne en lettere vej til præcise wiretræksløsninger via IO-Link: ”De nye enkodere er baseret på den velkendte, robuste teknik som hidtil, er IP67-certificeret og kan kobles til mekaniske wiretræk på helt op til 42,5 meter.”

Sendix M36-enkoderne introduceres i en IO-Link version 1.1 i henhold til IEC 61131-9 og med to profiler: Kübler Smart Sensor og Kübler Standard. De nye enkodere kan ’tale’ IO-Link og er robuste nok til at modstå slag og vibrationer. Funktionelle i et bredt temperaturområde på -40 °C til +85 °C.

Mekaniske wiretræk i længder fra 0,3 meter til 42,5 meter. Forberedt til brug med de nye IO-Link-enkodere og kan leveres i forskellige produktklasser. Fast eller udskiftelig montering af enkodere efter ønske og tilgængelig med forskellige typer af wirer og fastgørelse.

 

LCD Touch Display 573T-IO kan bruges som grænseflade i henhold til IO-Link version 1.1 og i overensstemmelse md IEC 61131-9. Kan vise to værdier samtidigt, hvis det ønskes og kan betjenes med handsker takket være den følsomme touchskærm.

IO-Link er en døråbner for industri 4.0

Industri 4.0 bliver ofte anvendt som en fællesbetegnelse for den nuværende industrielle revolution, hvor den digitale verden og den fysiske produktion i højere grad smelter sammen i intelligente, automatiserede løsninger.

Med sin skalerbarhed, fleksibilitet, nemme styring og brug af data taler IO-Link ind i den nye industrielle dagsorden og tilbyder et nyt niveau af enkelhed og agilitet. Og det er den virkelighed, de nye wiretræksløsninger med IO-Link-enkodere adresserer og drager fordel af.

For yderligere oplysninger om wiretræksløsninger baseret på IO-Link-protokollen: Kontakt Palle Nielsen, Product Engineer, Automation, hos Hans Følsgaard A/S på psh@folsgaard.com 43 20 86 35.

[Include file 'Blocks/Overlay/Custom__Blocks.cshtml' not found in 'Templates/Designs/Rapido/Paragraph/Overlay.cshtml']