Erfaren Advokat

Vil du være med til at sikre den juridiske kvalitet i en international teknologivirksomhed?
Vi er en international tech-virkomhed med 102 års historie, hvor mennesker og miljø er i fokus. Vores kultur bygger på en unik kombination af traditioner, værdier og sammenhold, formet af både erfarne kolleger og nye, dynamiske talenter. Vi ønsker at bevare vores stærke kultur, samtidig med at vi udvikler os og tilpasser os fremtidens behov.
Vi er en værdibaseret virksomhed med høj faglighed og stort ansvar – og nu har du muligheden for at blive en nøgleperson i vores fortsatte vækst og professionalisering.
Vi søger en forretningsorienteret advokat til en bred og selvstændig rolle, hvor du bliver vores juridiske sparringspartner på både strategisk og operationelt niveau. Her vil du blive en del af vores kontor i Køge.
Dine ansvarsområder:
Du får en central rolle i at sikre Følsgaards juridiske interesser og compliance. Dine opgaver bliver bl.a.:
- Kundekontrakter: Udarbejde, gennemgå og forhandle kundekontrakter for at sikre juridisk korrekthed og beskytte Følsgaards interesser.
- Leverandørkontrakter: Håndtere indgåelse og vedligeholdelse af kontrakter med leverandører, herunder vurdering af risici og vilkår.
- Klagesager: Administrere klagesager, herunder rådgive om juridiske strategier og repræsentation i eventuelle retssager.
- GDPR: Sikre overholdelse af GDPR-reglerne, herunder rådgivning om databehandling og håndtering af persondata.
- Tvister: Håndtere tvister, herunder vurdering af juridiske muligheder og repræsentation i forhandlinger og retslige procedurer.
- Forhandlinger: Deltage aktivt i forhandlinger både internt og eksternt for at opnå optimale resultater for virksomheden.
- Medarbejdersager: Rådgive om medarbejdersager, tvister i forbindelse med opsigelser, og andre relevante arbejdsretlige spørgsmål.
Din profil:
Du er en fagligt stærk og løsningsorienteret jurist, formentlig advokat, der trives i en alsidig hverdag og formår at omsætte jura til værdi for forretningen.
Vi forestiller os, at du har:
- Cand.jur. og minimum 5 års erfaring fra advokatkontor eller inhouse-funktion
- Solid erfaring med kontraktret, erhvervsret og GDPR
- Skarpe forhandlingsevner og erfaring med konfliktløsning
- En struktureret og selvkørende tilgang til dine opgaver
- Gode kommunikationsevner – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk på forhandlingsniveau
- Tysk på samtaleniveau er en stor fordel
Vi tilbyder:
En nyoprettet stilling med stor indflydelse og frihed til at forme din rolle
Mulighed for at arbejde tæt på forretningen og være en del af beslutningsprocesserne
En ambitiøs virksomhed med stærk kultur og gode kolleger
Attraktiv Lønpakke og mange medarbejderfordele
Interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Manager, Louise Buur på +4521204467.