Sikring af kritisk infrastruktur – Er du klar til NIS2?

KAM/New Business Developer – MarineTech

Hans Følsgaard A/S – Køge

Vil du være med til at udvikle fremtidens løsninger til den specialiserede container- og transportindustri – og samtidig skabe værdi for både kunder og klima?

Og motiveres af en international rolle med rejseaktivitet og frihed til at udvikle nye markeder globalt.


Hos Hans Følsgaard er vi stolte af vores 103-årige historie og vores rolle som global teknologipartner. Vi kombinerer tradition og innovation i en kultur, hvor fællesskab, faglighed og ansvarlighed går hånd i hånd. Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores virksomhed – og vi ønsker at tiltrække dygtige mennesker med forskellige perspektiver og erfaringer.

Vi leder efter dig, der har en stærk salgsbaggrund og relevant brancheerfaring – og som brænder for at kombinere opsøgende forretningsudvikling med relationer og rådgivning. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og innovation går hånd i hånd – og hvor dine idéer og dit netværk kan gøre en reel forskel.


Om rollen

Du får en central rolle i at:

  • Skabe nye kundemuligheder – du motiveres af at åbne døre og afdække potentiale i en specialiseret industri.
  • Udvide salget af vores eksisterende løsninger – patenterede, kundetilpassede produkter der øger sikkerhed og effektivitet i container- og transportsegmentet.
  • Bidrage med idéer til nye produkter og koncepter i tæt dialog med både kunder og kolleger.
  • Opbygge og styrke relationer til nøglepersoner i den maritime og industrielle transportsektor.
  • Rejse internationalt 20–50 dage om året for at møde kunder og jagte nye forretningsmuligheder – med udgangspunkt i Køge.


Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med B2B-salg, KAM eller New Business Development – gerne fra den maritime logistik- eller transportindustri.
  • Har et netværk i relevante brancher og trives med at skabe værdi gennem rådgivning og relationer.
  • Er nysgerrig, idérig og motiveres af at udvikle nye løsninger sammen med andre.
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk.


Vi tilbyder:

  • Et inkluderende og fagligt stærkt internationalt miljø, hvor diversitet og samarbejde er en styrke.
  • En rolle med stor indflydelse og fleksibilitet – og mulighed for at præge både produkter og udvikling.
  • Et team, der værdsætter forskellige perspektiver og faglig sparring.
  • Gode udviklingsmuligheder og attraktive ansættelsesvilkår.
  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på work-life balance.
  • Et inspirerende kontormiljø med gode faciliteter, høj medarbejdertrivsel og kolleger, der brænder for det, de laver.

Arbejdssted: Køge
Tiltrædelse: Når du er klar – vi glæder os til at møde dig


Interesseret?

Hvis du har lyst til at være med til at udvikle den specialiserede container- og maritime transportindustri – og samtidig udvikle dig fagligt og personligt – så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR Manager Louise Buur på +45 21 20 44 67.

[Include file 'Blocks/Overlay/Custom__Blocks.cshtml' not found in 'Templates/Designs/Rapido/Paragraph/Overlay.cshtml']