Følsgaard i vækst: Nye profiler styrker Powertech teamet i Ry

Powertech-afdelingen hos Følsgaard oplever stor aktivitet og stigende efterspørgsel på tekniske løsninger til elnettet. Det har givet anledning til en markant udvidelse af teamet i Ry, hvor vi har ansat adskillige nye medarbejdere. En tydelig indikator på afdelingens vækst og det øgede fokus på fremtidens energiinfrastruktur.
"Vi er glade for at kunne tiltrække dygtige fagfolk med stærke kompetencer og erfaringer. Der er rift om kvalificerede medarbejdere i branchen, og derfor er det en stor gevinst, at vi nu kan styrke vores Powertech-afdeling med nye profiler," udtaler Lars Hoppe-Hagelskjær, Head of Powertech hos Følsgaard.
Her er de nye medarbejdere i teamet:
Pia Dahl Svendsen
Tiltrådte 1. april i rollen som Sales Supporter. Pia har en solid baggrund inden for projekthåndtering, senest fra Visma IMS A/S. Med sin erfaring i at understøtte tekniske projekter bliver hun en værdifuld støttefunktion i vores salgs- og projektteam.
Jesper Schmidt
Startede 1. maj som HV Supervisor i vores Turnkey Team. Jesper kommer fra en stilling hos GE og har erfaring med ledelse og gennemførelse af højspændingsprojekter. Hans stærke tekniske baggrund og kendskab til branchen gør ham til et stærkt kort i Powertechs voksende turnkey-forretning.
Simon Kærvang Hansen
Tiltrådte også 1. maj som Product Engineer i Sprecher-teamet. Simon har arbejdet med bl.a. Sprecher-produkter hos Energinet. Hans erfaring med teknisk projektarbejde og stærke forståelse for systemintegrationer vil bidrage direkte til vores løsninger.
Jonathan Thostrup
Fastansat i vores Turnkey Team som Project Manager pr. 1. august, efter afsluttet uddannelse. Jonathan har allerede vist stort engagement og teknisk indsigt, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet.
Med nyansættelserne fortsætter Powertech sin udvikling og position som en førende teknisk partner i energisektoren.
Velkommen om bord!