Sikring af kritisk infrastruktur – Er du klar til NIS2?

Teknisk sælger til Powertech (Ry)

Vil du være med til at styrke fremtidens el-forsyning i Danmark?

Motiveres du af at skabe stærke relationer, rådgive kunder og finde tekniske løsninger, der gør en forskel? Så har vi en spændende mulighed til dig i Powertech-divisionen hos Hans Følsgaard A/S.

Vi søger en proaktiv og relationsskabende teknisk sælger, der med både tålmodighed og taktisk forståelse formår at samarbejde med kunderne i el-forsyningsbranchen. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi arbejder med spændende projekter indenfor koblingsanlæg og transformere – og hvor vi tror på, at grundig forberedelse, faglig nysgerrighed og menneskelig indsigt er nøglen til succes.


Om Hans Følsgaard A/S
Hans Følsgaard A/S er en global teknologivirksomhed med rødder i ingeniørfaget og en klar ambition om at understøtte den grønne omstilling gennem intelligente og driftssikre løsninger. Siden 1922 har vi leveret specialiseret teknologikompetence til industrien, og vores team på 100+ medarbejdere er fordelt på lokationer i Danmark, Norge, Tyskland, Indien og Kina.

Hos os er samarbejde, ansvar og ordentlighed nøgleord. Vi arbejder i flade strukturer, tænker langsigtet og værdsætter nysgerrighed, faglighed og handlekraft.

Læs mere: www.folsgaard.com


Om jobbet
Som teknisk sælger får du en central rolle i at opbygge og udvikle kunderelationer over tid. Indsalgstiden er typisk 1–2 år, og du skal derfor trives med at arbejde langsigtet og strategisk. Du skal rådgive kunder og udfordre deres eksisterende løsninger med nye perspektiver og teknisk indsigt.

Du vil:

  • Være på landevejen halvdelen af ugen med kundemøder og relationsopbygning
  • Den anden halvdel prioriterer du tiden til tilbudsgivning, mødeforberedelse, teknisk afklaring og kontakt til leverandører
  • 10-20 dage om året besøger du leverandør fabrikker og gennemfører eller deltager i FAT test


Din profil
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – fx som maskinmester, elinstallatør eller lignende – men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en god forståelse for el-teknik og kan tale med om Joules og Ohms lov. Du er nysgerrig, glad og udadvendt, og du trives med at møde mennesker og skabe værdi gennem dialog og rådgivning.

Du har formentlig allerede erfaring med salg til forsyningsbranchen. Det er ikke så vigtigt, hvad du har solgt, mere afgørende, at du kender beslutningsprocessen og den politiske agenda hos en el-forsyningsvirksomhed. Vi sørger for grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til rollen.

 

Vi leder efter dig, som:

  • Er udadvendt og teknisk nysgerrig
  • Er struktureret og velforberedt, og som tør udfordre kundernes vanetænkning
  • Har teknisk forståelse og lyst til at lære nyt
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger og kunder
  • Har lyst til at være en del af en virksomhed, hvor vi prioriterer trivsel, faglighed og udvikling

 

Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø med høj faglighed, stærkt sammenhold og fokus på work-life balance
  • En grundig oplæring, hvor du kommer med montørerne ud og monterer koblingsanlæg og transformere
  • En rolle med stor frihed og mulighed for at præge din egen hverdag
  • Et inspirerende kontormiljø med gode faciliteter, høj medarbejdertrivsel og kolleger, der brænder for det, de laver
  • Attraktiv lønpakke med bilordning, pension, sundhedsforsikring, fri mobil og PC

 

Er dette noget for dig?
Hvis du har lyst til at være med til at styrke Danmarks el-forsyning og samtidig udvikle dig fagligt og personligt, så glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning og CV via ovenstående link til HR Manager, Louise Buur.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Buur på telefon 21204467.

[Include file 'Blocks/Overlay/Custom__Blocks.cshtml' not found in 'Templates/Designs/Rapido/Paragraph/Overlay.cshtml']